Marcus Parsberg Overbye

Mason Greenwood løsladt

Den tidligere United-profil blev løsladt mod kaution.
Manchester Uniteds Mason Greenwood er blevet løsladt mod kaution efter en privat høring, skriver det britiske medie Sky News. Fodboldspilleren, der er anklaget for voldtægtsforsøg, tvangsadfærd, overfald og kontrol fik kaution efter høringen ved Minshull Street Crown Court i Manchester.

Alle tre sigtelser vedrører den samme kvinde.

Greenwood blev første gang arresteret i januar på grund af beskyldninger i forbindelse med en ung kvinde, efter at voldsomme billeder og videoer blev lagt ud online. Han var tidligere løsladt mod kaution, men blev anholdt i Trafford-området lørdag for et påstået brud på betingelserne.

Angriberen, der har spillet én gang for England, er blevet suspenderet fra at spille eller træne med Manchester United. Derudover suspenderede og opsagde Nike sin sponsoraftale med ham, mens Electronic Arts bekræftede, at han var blevet fjernet fra Fifa-spillet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER