Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
3 - 3
(3 - 1)
Silkeborg
Randers
S. V. Jørgensen (3), S. V. Jørgensen (42)
D. Høegh (8), B. Kopplin (16), M. Egho (65), A. Kamara (90)
Anders Mathiasen

Silkeborg og Randers delte i underholdende affære

Hvis der skulle være et hold, som Silkeborg IF ville slippe for at møde i løbet af en Superliga-sæson, skulle det nok være hestene fra Randers FC. Østjyderne har igennem historien givet silkeborgenserne problemer, hvad end det har været på JYSK Park eller i Randers. Derfor lignede det også, at dagens kamp mellem de to hold ikke ville blive andet end interessant.
Blot tre minutter skulle der gå før tomålsskytten fra Bukarest, Sebastian Jørgensen, slog til på JYSK Park. I silkeborgensernes første angreb i kampen blev der først kombineret foran Randers-feltet, hvorefter Sebastian Jørgensen med hurtige træk kom forbi Randers-forsvaret og ned til baglinjen, hvorfra han sendte et skud afsted, som gik i mål. Selvom skuddet var drilsk, må man til dels klandre Randers-målmanden Patrick Carlgren, der nok burde have reddet skuddet fra den driblestærke silkeborgenser.

Intet mindre end fem minutter skulle der dog gå, før Randers FC havde udlignet. Denne gang var det midtstopperen Daniel Høegh, der relativt ubesværet steg til vejrs og headede hestene på 1-1 efter et fint indlæg fra Mikkel Pedersen. 1-1 stod der dermed efter otte minutter i en fra start særdeles underholdende affære. Otte minutter efter Randers´ udligningsmål fik hjemmeholdet fra Silkeborg bragt sig foran nok engang. Denne gang var det den høje midtstopper Joel Felix, der efter et hjørnespark fra Anders Klynge steg til vejrs og pandede bolden ind bag Randers-keeperen. Det skulle dog senere vise sig at være et selvmål af Randers-backen Björn Kopplin, da bolden rammer ham kort inden den går i mål. Mandagsbold på JYSK Park skuffer sjældent - det gjorde det heller ikke i dag.

Efter 29 minutters spil var Kent Nielsen nødsaget til at lave en udskiftning, som han nok for alt i verden ville undgå. Manden i Silkeborgs maskinrum, Mark Brink, udgik med hvad der lignede en skade, og ind i stedet kom Andreas Oggesen. De mange silkeborgfans på JYSK Park holdt for et kort øjeblik vejret, for hvis man skal undvære Mark Brink i længere tid, kan det blive et stort tab for Silkeborg IF.

Efter godt 10 minutters tungt Randers-pres bragte Silkeborg IF sig på 3-1 på endnu et mål af brandvarme Sebastian Jørgensen. Målet faldt efter en Silkeborg-omstilling, hvor SIF´erne fik sat Kasper Kusk rigtigt i scene på midten af banen, hvorfra han let kunne finde Sebastian Jørgensen i dybden og dermed gøre det til 3-1 til hjemmeholdet. På afstand kunne det ligne, at Jørgensen akkurat var i en offside-position, da bolden blev spillet fra Kusk, men VAR sagde nej, og målet bestod og hjemmeholdet kunne dermed gå til pause med en 3-1 føring efter en underholdende 1. halveg.

2. halvleg forløb anderledes roligt. Da Randers kort inde i 2. halvleg droppede deres høje pres, kunne hjemmeholdet kontrollere opgøret, som de ville. Sebastian Jørgensen havde et enkelt skud på overlæggeren, hvor det nemt kunne være blevet til 4-1. I stedet fik Randers - som et lyn fra en skyfri himmel reduceret til 3-2 på et mål af den indskiftede Filip Bundgaard Kristensen, der kunne score i et frit Silkeborg-mål efter Nicolai Larsen i første omgang, diskede op med en flot redning, men ikke kunne nå returen. 3-2 stod der dermed i Søhøjlandet i en kamp, hvor det lignede, at Silkeborg havde fuldstændig styr på slagets gang.

Mod slutningen af kampen formåede Randers at etablere et mindre pres omkring SIF-feltet, hvilket i sidste ende medførte en udligning til udeholdet, da den indskiftede Alhaji Kamara efter et koks i Silkeborg-forsvaret kunne lægge bolden ind i et tomt Silkeborg-mål. Dermed endte det lige mellem Silkeborg IF og Randers FC denne mandag aften på JYSK Park med slutresultatet 3-3.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER