LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
1 - 1
(1 - 0)
Brøndby IF
FC København
O. Omoijuanfo (10), S. Rosted (90)
R. Bardghji (90)
Anders Mathiasen

Løverne stjal sejren fra Brøndby til sidst

En vild fodboldsøndag lagde ud med dansk fodbolds største fodboldkamp: Brøndby IF mod FC København. Det var et Brøndby-mandskab der med en sejr kunne kravle ind i top-6, mens FCK kunne bevæge sig længere mod toppen i Superligaen. Det seneste derby endte med en 4-1 sejr til FCK, så det var et Brøndby-hold, der i særdeleshed var nødsaget til at være aggressive fra start.
Det var fra start et derby, der leverede på alle tangenter. Brøndby kom som forventeligt ud fra start med et energisk pres, der stressede FCK´s tremandsforsvar. Efter få minutter kom Brøndbys store angriber Omoijuanfo frem til en god hovedstødsmulighed, men en god redning fra Grabara i FCK målet forhindrede en scoring til 1-0. Dog skulle der ikke gå mere end 10 minutter før selvsamme Ohi Omoijuanfo gjorde det til netop 1-0 på et hovedstød efter et velslået hjørnespark fra Daniel Wass. Den store angriber sprang højere end Nicolai Boilesen, og der stod dermed 1-0 til hjemmeholdet, hvilket var fortjent taget indledningen af kampen i betragtning.

Efter en længere periode i kampen hvor FCK havde siddet på spillet, men ikke var kommet frem til det helt store, var det igen hjemmeholdet fra Brøndby, der kom længere frem på banen og stressede FCK-forsvaret forholdsvist nemt. Sigurd Rosted kom, igen, frem til en stor chance på et hjørnespark, hvor det kun var en stor redning fra Grabare, nok engang, der forhindrede en 2-0-føring. På trods af et klart spilovertag til FCK var det Brøndby IF, der havde produceret de største chancer og spillet bedst, når de havde bolden. Stemningen på Brøndby Stadion kunne man ikke sætte en finger på - der var krigsstemning både på og udenfor banen.

2. halvleg var en chancefattig en af slagsen. Præcis som i 1. halvleg var det FCK, der havde bolden mest, men uden man fik skabt betydningsfulde chancer. Generelt virkede det til, at FCK havde svært ved at holde fast i bolden og etablere egentlige angreb foran Brøndbys felt. Det blev ofte for panisk for mestrene, som smed dumme bolde væk. Kampen blev forværret yderligere for FCK, da Neestrup efter 72 minutter var nødsaget til at skifte Nicolai Boilesen ud med Kevin Diks, efter Boilsen fik en knæskade, der i værste tilfælde kunne minde om en korsbåndsskade. Boilesen blev båret fra banen, og Diks kom ind i det centrale forsvar i stedet.

Det blev spændende til sidst, da Brøndbys Sigurd Rosted fik sit gule kort nummer to og dermed et rødt. Dertil kom, at FCK efter syv minutters spilletid endelig fik banket hul i Brøndby-forsvaret, da unge Roony Bardghij køligt lagde den ind forbi Mads Hermansen i Brøndby-buret til slutresultatet 1-1.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder