Tidligere Liverpool-spiller: Mané ser ikke glad ud i Bayern
Ifølge Dietmar Hamann, fortryder Mané sågar sit skifte til den tyske storklub.
En af sommerens store transferhistorier, var Sadio Manés skifte fra Liverpool til Bayern München efter seks år i Merseyside-klubben. Kantspilleren kom godt fra start i den tyske storklub med tre mål i sine tre første kampe, men nu har han spillet fem kampe uden at komme på måltavlen.
Mané bliver brugt på en central position, da Bayern München har mange kvalitetsspillere på kanterne i form af Leroy Sané, Kingsley Coman og Serge Gnabry. Dette er angiveligt kilden til Manés utilfredshed i Bayern München, ifølge Dietmar Hamann.
- Han er ikke integreret. Jeg så ham i Liverpool, hvor han spillede centralt og det er ikke hans position. Nu spiller han der igen og han er bedst, når han kan søge ind fra kanten. Han ser ikke glad ud for tiden. Andre spillere som Leroy Sané, Jamal Musiala og Lucas Hernandez levere rigtig gode præstationer. Ingen snakker om Mané i øjeblikket. Han ser isoleret ud og deltager knap nok i spillet og det skal Bayern til at få fikset, siger Hamann til GMX ifølge Metro.