Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Vestergaard

Skuffet Sancho vil modbevise træneren

Manchester United-kanten er skuffet over ikke at være bevet udtaget til det engelske landsholds kommende kampe, og han vil nu modbevise Gareth Southgate.
Torsdagens udtagelse til det engelske landshold var vital, hvis man som spiller har et ønske om at være med på det fly, som til vinter flyver til Qatar. Og de 28 spillere, som blev udtaget torsdag, fører dermed kampen om de eftertragtede pladser, i den trup som skal udtages senest den 13. november.

En af de spillere som håber på at komme med til slutrunden i Qatar, er Manchester United-kanten Jadon Sancho, men han blev igen forbigået i udtagelsen til forberedelseskampene denne måned, hvor det engelske landshold skal møde Italien og Tyskland i Nations League.

Sancho vil nu prøve at vise den engelske landstræner, Gareth Southgate, at han har begået en fejl, ved ikke at inkludere ham i truppen til de vigtige kampe. Det sagde han efter Manchester Uniteds 2-0 sejr over Sheriff Tiraspol, hvor englænderen scorede det første af de to mål.

- Det er skuffende ikke at være blevet ringet op, men jeg er nødt til at fortsætte det hårde arbejde, og forhåbentlig vil jeg så blive udtaget til VM, sagde Sancho efter kampen til BBC.

Men der er fortsat håb for Jadon Sansho, da den engelske landstræner endnu ikke har lagt sig fast på, hvem der skal være med til at få V-guldet med hjem til England. Det sagde han på pressemødet efter udtagelsen torsdag.

- Der var enkelte spillere, som vi ønskede at have i truppen denne gang. Men det betyder ikke, at det er forbi for de spillere, som ikke er blevet udtaget denne omgang, sagde Gareth Southgate ifølge BBC.

Englands kampe mod Italien og Tyskland bliver spillet den 23. og den 26. september, og i mellemtiden må Sancho så forsøge at bevise sit værd, på det Manchester United-hold som er begyndt at få hul på bylden, når det kommer til sejre i den hjemlige liga.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER