Europa Conference League
FT
2 - 3
(1 - 3)
Silkeborg
West Ham
K. Kusk (5)
M. Lanzini (13), G. Scamacca (25), C. Dawson (38)
Anders Mathiasen

Silkeborg spillede bedst - West Ham var kyniske

Silkeborg IF skulle spille deres største kamp på JYSK Park til dags dato, da man torsdag aften tog imod det engelske storhold West Ham i anden runde af dette års UEFA Europa Conference League. SIF havde tabt deres første kamp snævert med 1-0 i Anderlecht, så der var lagt op til revanche i Silkeborg-truppen, hvor et fyldt stadion hjalp Søhøjlandets drenge på vej.
Silkeborg IF fik, hvad der kunne minde om en drømmestart, da den forholdsvis nye mand i SIF-truppen Kasper Kusk efter blot seks minutter lagde bolden ind forbi West Ham-keeperen. Det var tilmed den tidligere AaB-spillers første mål i SIF-trøjen. Efter flot opspil kunne SIF-spilleren let fra kanten af feltet passere målmanden, som ikke kunne røre sig. Dermed stod der altså 1-0 til Silkeborg IF imod selveste West Ham.

Glæden på JYSK Park var kortvarig, for blot syv minutter efter Silkeborgs åbningsmål fik West Ham tilkendt sig et straffespark, der blev begået af Tobias Salquist, da han satte to hænder i ryggen på en West Ham-angriber. Manuel Lanzini eksekverede sikkert fra 11-meter-pletten, og dermed stod der 1-1 i Silkeborg.

Yderligere 12 minutter skulle der igen gå før udeholdet gjorde det til 1-2. Dette skete efter en stor fejl i opspillet fra Silkeborgs Mark Brink, hvorefter West Hams italienske angriber Scamacca hamrende bolden ind bag en chanceløs Nicolai Larsen. Hjemmeholdet var dermed pludselig bagud med 2-1. Med godt fem minutter tilbage af første halvleg fik West Ham udbygget føringen, da Craig Dawson på et hovedstød efter et hjørnespark gjorde det til 3-1. Målet faldt efter en god periode fra Silkeborg IF, hvor de havde fået underkendt et mål, som man med god grund kan stille sig kritisk overfor. Generelt var dagens dommerarbejde fra portugisiske Verissimo ikke just imponerende.

Med godt og vel et kvarter tilbage af kampen fik Silkeborg reduceret til 2-3, da Søren Tengstedt på en retur fra Tonni Adamsens afslutning kunne brage bolden ind bag en chanceløs Areola i West Ham-målet. Dermed levede håbet nok engang i Silkeborg - og lægterne begyndte nu for alvor at vågne op efter, hvad der havde været en lidt sløv anden halvleg.

De sidste 10 minutter stod der Silkeborg på det hele, man fomåede at presse London-klubben ned, og hvis skarpheden havde været der for silkeborgenserne, ville det ikke være utænkeligt, at de kunne have fået noget med fra kampen. Sådan endte det dog ikke, Silkeborg taber derfor 3-2 til West Ham på trods af fornemt spil fra SIF, hvor de i flere omgange var bedre end deres modstander.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER