LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Stadio Giuseppe Meazza
FT
3 - 1
(1 - 0)
Milan
Zagreb
O. Giroud (45), A. Saelemaekers (47), T. Pobega (77)
M. Oršić (56)
Louis Andersen

Milan slog Zagreb i velspillet kamp

Det var en spændende kamp der var i vente tirsdag aften på San Siro mellem AC Milan og Dinamo Zagreb.
Dinamo Zagreb startede i sidste uge godt ud på deres Champions League-eventyr med en overraskende 1-0-sejr hjemme over Chelsea, mens AC Milan måtte rejse skuffede hjem fra Salzburg i Østrig med en 1-1-kamp i bagagen. Så italienerne skulle gerne have tre point på kontoen i dagens kamp.

AC Milan satte sig fra start tungt på kampen og lavede flere fine kombinationer, der førte frem til flere chancer, som desværre for dem ikke fik kastet et mål af sig. En af de helt store chancer faldt efter 15 minutters spil ved en forsvarsfejl hos kroaterne, som var tæt på at sende unge Sandro Tonali alene med målmanden, men med en lang tå fik de afværget i sidste sekund.

Efter 42. minutters spil fik Milan den største chance, man kan få for at score, nemlig et straffespark, da Rafael Leao blev nedlagt i feltet. Oliver Giroud omsatte køligt straffesparket til stillingen 1-0 til Milan.

Milan formåede at fastholde trykket mod det kroatiske mål igennem hele første halvleg og gjorde det svært for Zagreb at få gang i deres kontraangreb, som de havde haft stor succes med imod Chelsea.

Milan forsatte med at lægge et stort tryk mod kroaternes mål i anden halvleg og med stort fokus på at forhindre dem i at kører på omstillinger. Det massive tryk mod kroaternes mål bar frugt, da Rafael Leao med en fornem aflevering fra baglinjen fandt Alexis Saelemaekers, som kom løbende i feltet og kunne heade bolden i mål til 2-0.

Zagreb-spillerne svarede hurtigt igen og fik kombineret sig godt igennem det italienske forsvar, og til sidst kunne Mislav Orsic reducere til stillingen 2-1. Målet gav fornyet energi til det kroatiske hold, som fik bedre styr på kampen og de fik spillet sig frem til flere gode muligheder.

Milan sad dog forsat på det meste af kampen og kunne med lidt under et kvarter tilbage bringe sig yderligere foran med 3-1, på et kraftskud fra midt i feltet af Tommaso Pobega. 3-1 endte også med at blive kampens resultat.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder