Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Kent Christensen

FC Barcelona forbereder retssag mod Atlético Madrid

Barcelona kræver 300 millioner kroner grundet en købsoption i Griezmann-lånekontrakt
Madrid-Barcelona rivaliseringen er en af fodboldens indiskutabelt største rivaliseringer. Det handler om politik, deres konkurrencedygtighed i sporten, men så sandelig også deres økonomiske formåen og konkurrencen deri.

Sidste sæson blev den franske offensive spiller Antoine Griezmann lånt tilbage fra Barcelona til den madrilenske storklub Atlético Madrid, hvor han tidligere i karrieren fik sit helt store gennembrud. Lånekontrakten skulle indeholde en obligatorisk købsoption, som tvinger Atletico Madrid til at betale fuld pris, hvis altså han spiller mere end 50% af tiden i kampene i sæsonen han er udlejet.

Atlético Madrid har desperat forsøgt ikke at eksekvere denne købsoption, ved at lade ham komme på banen efter 60 minutter af hver kamp i nuværende sæson. Det viser sig dog, til Barcelonas fordel, at Griezmann i første låne-år i 81% af kampene havde spillet mindst 45 minutter i 50% procent af sæsonens kampe.

Barcelona mener altså transferaftalen til en værdi af 300 millioner kroner kunne eksekveres, hvis betingelserne i købsoptionen blev opfyldt efter et år, og ikke for to sæsoner, som er det Atlético Madrid fremhæver som værende grunden til deres afslag.

Det kommer altså an på formuleringerne af låneaftalen, om det drejer sig om en enkelt sæson eller den fulde udlejningsperiode, hvilket det skal være op til retten at vurdere.

Da det ikke er gået nogen fodboldfans næse forbi i denne sæson, at FC Barcelona har været udfordret på det økonomiske, så overrasker det ingen, at de ihærdigt forsøger at slippe af med Antoine Griezmann, da de nødigt vil få sendt en monsterløn retur til næste sommer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER