LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Right to Dream Park
FT
3 - 1
(2 - 0)
FC Nordsjælland
FC København
A. Schjelderup (11), M. Diomande (25), O. Antman (90)
P. Mas (90)
Daniel Fisker

Langsomme FCK'ere løbet over ende i Farum

Der var ikke ret meget, som fungerede for FC København, der søndag eftermiddag var i aktion mod FC Nordsjælland.
Det var ikke til at se, om FC København-mandskabet, som i ugens løb havde været en tur i Tyrkiet, ikke havde fået fejringen af Champions League-avancementet ud af systemet. Det stod dog hurtigt klart, at det ikke var et FCK-mandskab i højeste gear, som havde indtaget banen på Right to Dream Park.

Allerede efter 11 minutter formåede Andreas Schjelderup at udnytte københavnernes langsomme start, da den 18-årige nordmand udnyttede, at FCK'erne ikke kunne følge med, efter Hakon Haraldsson tabte bolden på midten af banen.

Tre minutter senere forsøgte den nykronede målscorer at filme sig til et straffespark, hvilket blev "belønnet" med et gult kort, hvorefter Mohamed Diomande kunne udnytte, at Mathew Ryan i forbindelse med en redning sendte en returbold i retning af Diomande, hvorefter den 20-årige ivorianer kunne heade bolden i et tomt mål.

Jess Throup forsøgte at ryste posen i starten af anden halvleg, hvor FCK-træneren skiftede til en 3-4-3-formation, men denne formationsændring hjalp ikke københavnerne – tværtimod. FC Nordsjælland så således ud til at udbygge føringen, da der var spillet fem minutter af anden halvleg.

Der skulle dog en lang VAR-gennemgang til, før kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, kunne konkludere, at en arm blev taget til hjælp i forbindelse med angrebet, hvorfor Martin Frese altså ikke fik lov til at blive stående på måltavlen.

Anden halvleg fortsatte i stil med første halvleg med, at de hurtigt spillende FC Nordsjællændere konstant formåede at løbe gæsterne fra København over ende, og efter godt og vel en times spil var det kun en heroisk blokering fra indskiftede Valdemar Lund, som forhindrede Mads Hansen i at udnytte endnu en giftig FCN-mulighed.

Det var i det hele taget en anden halvleg, som stod i FC Nordsjællands tegn, hvilket blev slået fast med syvtommer søm, da indskiftede Oliver Antmand så ud til at lukke og slukke på Right to Dream Park. Superliga-topscoreren Pep Biel nåede dog at pynte på resultatet fra 11-meterpletten, inden de otte minutters tillægstid var færdigspillet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder