Raheem Sterling sikrede Chelsea smal sejr
Det var to hold i dårlig form, der lørdag eftermiddag mødte hinanden på Stamford Bridge. På trods af holdenes ringe form var det et interessant opgør, der ventede de mange tilskuere; Leicester jagtede sæsonens første sejr, mens Chelsea skulle revanchere sidste weekend skuffende indsats mod Leeds.
Små 28 minutter gik der, før vi for alvor fik kampens første dramatik. Dette skete da den nye mand Conor Gallagher modtog sit andet gule kort, og dermed blev udvist, før der var spillet en halv time. Der manglede dermed en svær resterende kamp for Chelsea.
I løbet af den halve time der var spillet på Stamford Bridge, var det lykkedes Chelsea at komme frem til en stor mulighed til Ruben Loftus-Cheek, som skulle have scoret på muligheden. Derefter troede Chelsea-spillerne samt fans, at de havde fået tilkendt sig et straffespark, dog blev det omstødt efter VAR blandede sig.
Blot halvandet minut skulle der går før Chelsea fik bragt sig foran i opgøret mod Leicester, som kort før pausen havde en stor mulighed for at bringe sig foran. I stedet var det nyindkøbet Raheem Sterling, der med et langskud, der blev rettet af, bragte London-klubben foran med 1-0. Omkring et kvarter senere var selvsamme Raheem Sterling igen på pletten, da han fordoblede Chelseas føring til 2-0.
Dog gik der ikke mere end tre minutter, før Leicester fik reduceret til 2-1, på et mål af den unge engelske kantspiller Harvey Barnes. En kamp der syntes lukket, var nu åbnet igen, og der ventede dermed 20 spændende minutter i slutfasen.
De sidste 20 minutter af kampen sad Leicester på det meste. Jamie Vardy havde to store chancer, hvor han burde have scoret i hvert fald et enkelt mål. Derudover havde Ayoze Perez et langskud, der endte på undersiden af overlæggeren. På trods af det markante spilovertag formåede Leicester ikke at få udlignet, og opgøret ender dermed med en 2-1-sejr til Chelsea, hvilket også betyder, at Leicester stadig har deres første sejr i sæsonen tilovers.