Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
2 - 1
(1 - 0)
AaB
Brøndby
A. Sousa (10), M. Ross (87)
M. Kvistgaarden (58)
Anders Vestergaard

Stor forløsning i Aalborg

Der var meget på spil for begge mandskaber, da AaB tog imod Brøndby i søndagens sene opgør i 3F Superliga på Aalborg Portland Park.
AaB stod inden aftenens opgør uden sejr i denne sæson, så det var et presset AaB-mandskab, som tog imod de blå-gule som sejrede hjemme i seneste runde mod OB.

AaB skulle frem over stepperne, og allerede efter et minut ramte AaB stolpen. Hjemmeholdet viste mest i kampens begyndelse, og allerede efter 10 minutter kunne AaB’s Allan Sousa sende bolden i netmaskerne efter et stort Brøndby-koks.

AaB fik kombineret sig frem til mest de første 20 minutter. Det var tydeligt at se, at hjemmeholdet var ivrige efter at give fansene den hjemmesejr, som de har higet så meget efter.

Herefter overtog Brøndby boldbesiddelsen, men gæsterne fik ikke nok ud af det offensivt. Et indlæg af Christian Cappis i første halvlegs døende minutter blev Brøndbys største chance inden pausen.

I pausen foretog Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, en udskiftning. Det betød, at Brøndby-angriberen Marko Divkovic måtte afgive pladsen til den unge angriber Yousef Salech.

Brøndby fortsatte på bolden, og fandt flere løsninger, end tilfældet var i første halvleg. Det gav pote, og efter 58 minutter kunne Brøndbys Mathias Kvistgaarden udligne efter assist af Mathias Greve.

Der var nu skruet op for dramaet. Efter en sammenstød i Brøndbys felt mellem AaB’s Ementa og Brøndby-keeper Thomas Mikkelsen ville hjemmebane-tilskuerne have straffespark, men det blev det ikke til.

Stemningen på Aalborg Portland park kogte i hele anden halvleg, og det samme gjorde kampen, hvor chancerne nu – modsat første halvleg - dukkede op i begge ender af banen.

Efter 88 minutter kunne AaB's Mathias Ross score til 2-1 på et hovedstød efter hjørnespark, hvilket blev kampens slutresultat, da Brøndby trods seks minutters tillægstid ikke formåede at score.

Dermed fik AaB-spillerne og deres fans den sejr, som var så længe ventet. Nordjyderne tog alle tre point, men forbliver lige under Brøndby på 10. pladsen i 3F Superligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER