Philip Dar

Onsdagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Leicesters Wesley Fofana er nået til enighed med Chelsea om de personlige vilkår, men de to klubber er endnu ikke enige om en pris. Chelsea vil ikke betale de 753 millioner kroner, som Leicester kræver. (Fabrizio Romano)

Chelsea er blevet enige med Inter om en aftale med den 19-årige italienske midtbanespiller Cesare Casadei for 111 millioner kroner. (Sky Sports)

Chelseas engelske kantspiller Callum Hudson-Odoi har fortalt klubben, at han ønsker at forlade klubben. (Football Insider)

Chelsea vil tillade Hudson-Odoi at forlade Stamford Bridge, men kun på en lejeaftale. Klubejer Todd Boehly har bedt ham om at undgå at gennemtvinge en permanent transfer. (Evening Standard)

Newcastle ønsker at hente tre spillere fra Chelsea, nemlig Hudson-Odoi, Conor Gallagher og Christian Pulisic, mens de også holder øje med Chelsea-angriberen Armando Broja, men Newcastle kan kun hente en spiller på leje fra Chelsea og er desuden underlagt økonomiske restriktioner omkring antallet af permanente signings, som de kan lave. (Telegraph)

Real Madrids brasilianske midtbanespiller Casemiro er også et mål for Manchester United. (Marca)

West Ham håber at kunne gennemføre indkøbet af Paris Saint-Germains tyske forsvarsspiller Thilo Kehrer i tide før torsdagens Conference League-kamp mod Viborg. Kehrer forventes at koste 89 millioner kroner. (Sky Sports)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER