LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Cirkus Cristiano: Bad om skifte få dage efter million-bonus

Den portugisiske stjerne tog imod en kæmpe bonus fra Manchester United blot få dage inden han angiveligt bad klubben om lov til at skifte væk.
Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United er et stort spørgsmål og svært at blive klog på for tiden. Lørdag landede The Red Devils i Thailand som en del af deres pre season. Portugiseren var ikke med på flyet grundet familiære årsager.

I dag er det så kommet frem, at portugiseren blot få dage efter at have modtaget en million-bonus af Manchester United efterspurgte et skifte væk fra klubben.

Ifølge det engelske medie The Sun var bonussen planlagt, da han sidste sommer skiftede til sin gamle klub fra Juventus. Timingen i Ronaldos efterspørgsel af et skifte virker derfor noget betænkelig.

Det fortæller en insider-kilde fra Manchester United, der lægger vægt på, at Ronaldo kunne have efterspurgt et skifte før sin bonus.

Ronaldo har stadig 12 måneder tilbage af sin kontrakt og er ifølge flere interessant for liga-rivalerne, Chelsea.

Den 37-årige portugiser scorede 24 mål i 38 kampe sidste sæson i alle turneringer for Manchester United.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder