Philip Dar

Medie: Barca er enige med Lewandowski og fire andre spillere

En kapitalindsprøjtning har givet Barca større muskler på transfermarkedet
Det er ikke ny viden, at FC Barcelona er i økonomiske problemer. Derfor er det til stor undren for mange, at de fortsat bliver sat i forbindelse med mange store profiler, om end det er på frie transfers.

En del af disse, kan meget vel snart være helt på plads i La Liga-klubben. Ifølge Express, har Xavi og co. modtaget i omegnen af knap fem milliarder i kapitalindsprøjtning, og en del af disse skal altså gå til indkøb af nye spillere, så storklubben igen kan være titeludfordrer.

Også det spanske medie Sport bringer historien og skriver, at FC Barcelona er nået til enighed med Robert Lewandowski og fire andre spillere. Disse fire øvrige spillere er AC Milans Franck Kessie, Chelseas Andreas Christensen samt Christensens spanske holdkammerater, Cesar Azpilicueta og Marcos Alonso.

Ingen af disse tilgange er nye navne, som bliver sat i forbindelse med den catalanske storklub, men nu ser den nyligt tilførte pengepose altså ud til at give storklubben mandat til at bringe aftalerne det sidste stykke over målstregen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER