Fodbold nyheder

Liverpool-veteran vil have Eriksen til Anfield

Af Daniel Fisker

Den tidligere Liverpool-venstreback José Enrique mener, at Christian Eriksen kan være løsningen på Liverpools problemer.

Article image

Christian Eriksen er i princippet arbejdsløs, fordi hans halvårige kontrakt er løbet ud. Hvis man skal tro transferrygterne, så er Tottenham favoritter til at få den 30-årige dansker tilbage, mens Manchester United også skulle være interesserede.


Liverpool-veteranen José Enrique mener dog, at den klub, hvor han tilbragte fem år af sin karriere, også bør kigge i Eriksens retning. Den danske midtbanemaestro nåede at spille 11 kampe for Brentford, hvor han leverede varen og så selvsikker ud.

- En anden interessant spiller, som kunne være Liverpools løsning på midtbanen, og det vil ikke koste os noget, fordi han er fri på markedet. Han er en kortsigtet løsning, men så kan vi vente på Jude Bellingham næste sæson.

- Han kommer til at spille, hvis han fortjener at spille – ligesom alle andre. Eriksen er en topspiller, og jeg tror, at han kan være med i kampen om en plads i vores startopstilling. Sæsonen er rigtig lang.

- Han er en spiller i stil med Thiago, måske en lille smule mere offensivt indstillet, men Thiago er vores troldmand, udtaler José Enrique ifølge Manchester Evening News.

Selvom Eriksen sandsynligvis har kurs mod større adresser end Brentford Community Stadium, så har ”The Bees” efter sigende ikke opgivet danskeren, selvom han er på listen over spillere med kontraktudløb, hvorfor Brentford er nødt til at udstyre Eriksen med en helt ny kontrakt – efter den 30. juni – hvis Thomas Frank og kompagni vil beholde ham.

Mere om Christian Eriksen

Mere om Brentford

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik