Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Vestergaard

Asensio vil ikke forny for enhver pris

Marco Asensio er eftertragtetet i flere storklubber – og hans kontrakt udløber om kun ét år.
Marco Asensio har for nyligt vundet Champions League med Real Madrid. Og efter en periode med landsholdskampe for det spanske landshold er den 26-årige offensiv-spiller gået på sommerferie. Men hverken han eller hans arbejdsgiver ved, om Asensio er Real Madrid-spiller, når truppen møder ind fra ferie den 8. juli. Det skriver den spanske avis Marca.

For med kun et år tilbage af kontrakten med den spanske hovedstadsklub er prisen på Asensio sandsynligvis lavere end hans værdi, hvilket har fået storklubberne i de andre ligaer til at holde et skarpt øje på spanieren.

Asensio er overbevist om, at hans præstationer i den netop afsluttede sæson berettiger ham til en lønforhøjelse. Real Madrid-bestyrelsen mener derimod ikke, at Asensio i den forgangne sæson scorede den andel af mål, som han burde.

Asensio forlængede senest sin kontrakt i 2017, og han har siden skiftet agent fra Horacio Gaggioli til Jorge Mendes, hvilket tyder på, at Asensio forlader Real Madrid.

Ifølge Marca er spilleren kun villig til at forlænge, hvis en plads i startopstillingen noget oftere er en mulighed, da hele 15 spillere opnåede mere spilletid end Asensio i sidste sæson. Asensio ønsker med andre ord flere minutter på grønsværen frem mod VM i Qatar til vinter.

På rygtebørsen lyder det, at både Arsenal og AC Milan er interesserede i den spanske landsholdsspiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER