Niklas Gerster

Fredagens internationale rygter

Her følger dagens internationale rygter. Hør bl.a. nyt om Bernardo Silva, Antony, Botman, Gündogan og Diaby.
FC Barcelona er i dialog med den 27-årige portugisiske kreatør Bernardo Silva fra Manchester City. For at catalanerne kan få råd til ham, er de dog nødsagede til at skippe deres 25-årige hollandske midtbanestyrmand Frenkie de Jong afsted. (Fabrizio Romano)

I et møde med FC Barcelonas bestyrelse har Silvas agent Jorge Mendes også diskuteret tilgængeligheden af AC Milans 22-årige portugisiske angriber Rafael Leao samt Wolves’ 25-årige portugisiske midtbanespiller Ruben Neves. (Sport)

Paris Saint-Germain har været i kontakt med Lille om at hente den hollandske midtstopper Sven Botman. De tilslutter sig dermed en større gruppe af bejlere, hvoriblandt både Tottenham, Manchester United, Chelsea og Newcastle stadig er interesserede. AC Milan har droppet deres interesse i ham. (90min)

Både Real Madrid og Manchester City holder øje med engelske Reece James fra Chelsea. Den 22-årige offensive højre back har endnu ikke fået tilbudt en forbedret kontrakt hos London-klubben. Han har tre år tilbage af sin kontrakt, og tjener cirka 612 tusind kroner ugentligt. (Mail)

Ajax’ talentfulde brasilianske kantspiller har repræsentanter i Europa, der forsøger at lande et klubskifte for ham. Erik ten Hag som tidligere har trænet den 22-årige tekniker, forsøger at lokke ham til Manchester United. Hans værdi anslås til i omegnen af 446 millioner kroner. (Goal Brazil)

Bayer Leverkusen har meddelt Newcastle, at de ønsker at beholde deres 22-årige franske kantspiller Moussa Diaby. (Express)

Både FC Barcelona og Juventus overvejer at hente den 31-årige tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan, som har kontraktudløb i Manchester City i 2023. (Bild)

Tyrkiske Fenerbahce er interesserede i Manchester Uniteds Andreas Pereira, selvom den 26-årige brasilianske midtbanespiller også har fået at vide af ”De røde djævle,” at han vil få muligheden for at overbevise Erik ten Hag om sine evner. (ESPN)

Den tidligere tyske landtræner Joachim Löw kunne være interesseret i at få et job som klubtræner igen. Den erfarne 62-årige træner har angiveligt set sig lun på trænersædet i Paris Saint-Germain, hvis ellers Mauricio Pochettino forlader klubben. (Bild)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER