LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Uniteds De Jong-håb lever: Soler takker ja til Barca

Dominoeffekten kan snart blive igangsat, da Barcelona ser ud til at have fundet Frenkie de Jongs afløser.
Umiddelbart kunne det godt ligne en af sommerens største transfer sagaer, men nu ligner det altså en tidlig afgørelse i sagen om FC Barcelonas hollandske midtbanespiller, Frenkie de Jong.

Manchester United er opsat på at hente hollænderen til klubben, da han dermed vil blive genforenet med sin tidligere manager, Erik ten Hag. De Jong er dog forbeholden overfor et skifte til Manchester United, da klubben ikke skal spille Champions League i næste sæson. På den anden side, står FC Barcelona dog stadig i store økonomiske problemer, hvilket kan tvinge dem til at få nogle penge i kassen på spillersalg, og her er De Jong måske deres mest værdifulde spiller.

Skulle det ende med et salg af Frenkie de Jong, ser Barca dog nu ud til at have afløseren på plads. Ifølge SPORT, har Valencia-stjernen Carlos Soler nemlig takket ja til et skifte til Barcelona. Den 25-årige spanier har et år tilbage af sin kontrakt, og Valencia står ligeledes i økonomiske problemer, som kan tvinge dem til nogle profilsalg i dette transfervindue.

Selvom Soler er klar til at skifte til FC Barcelona, er midtbanespilleren dog klar over den dominoeffekt, som er nødvendigt for at skifte effektueres, da Frenkie de Jongs skifte er nødvendigt for at få det hele til at rulle.

Flere medier i Spanien beretter, at Manchester United har givet Frenkie de Jong et ultimatum for at undgå en lang transfersaga. Hollænderen skal snart tage en beslutning, ellers begynder United at kigge andre veje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder