Anders Vestergaard

Avis: Mata spøger i Superliga-klub

Ifølge B.T. er en fremtid i Danmark for Juan Mata sandsynlig.
B.T. kunne onsdag berette, at den 34-årige spanske United-stjerne, med kontraktudløb til sommer, spøger i den danske Superliga-klub FC Nordsjælland.

Juan Mata står bag det humanitære projekt, Common Goal, som FC Nordsjælland er en del af. Et samarbejde som opstod tilbage i 2018, hvor Juan Mata mødtes med FC Nordsjælland-ejer, Tom Vernon, samt daværende træner, Kasper Hjulmand.
Efter mødet mellem de tre fortalte Juan Mata, at mødet havde lært ham meget nyt i forbindelse med udviklingen af spillere:

- Det var et fantastisk møde med Tom og Kasper. Jeg har lært meget om, hvordan du kan udvikle fodboldspillere. Ikke bare på banen, men også udenfor. Det var et frisk pust at snakke om fodbold og livet, sagde Juan Mata dengang til FC Nordsjællands hjemmeside.

Ifølge B.T. er det slet ikke usandsynligt, at Juan Mata på et tidspunkt kan ende i FC Nordsjælland i den ene eller den anden rolle. Det kan eksempelvis være i staben hvor også de to tidligere verdensstjerner Michael Essien og Djimi Traore er ansat.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER