Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
1 - 2
(1 - 1)
West Ham
Arsenal
J. Bowen (45)
R. Holding (38), Gabriel (54)
Torsten Brix

Arsenal vandt luftkrig

”The Gunners” kom tilbage på fjerdepladsen efter London-opgør.
Eftersom Tottenham vandt deres kamp over Leicester tidligere søndag, var Arsenal pisket til at vinde over West Ham søndag aften for at få deres meget attraktive fjerdeplads tilbage.

Kampen var imellem de to hold i Premier League, der har scoret flest mål på kontraangreb, og måske havde begge hold af den grund problemer med at tilspille sig de store chancer, når modstanderen var på plads.

Det gav ikke ret mange chancer i den første halve time af den meget vigtige kamp, men herefter skete der noget. Edward Nketiah driblede sig frem til en afslutning fra kanten af feltet, som fremtrang en fin redning fra den tidligere Arsenal-keeper Lukasz Fabianski i West Ham-målet. Redningen sendte den polske keeper til et hjørnespark, som Arsenal scorede på. Ben White var skadet til kampen og derfor spillede Rob Holding i stedet i det centrale forsvar. Han kom højest til hjørnesparket og scorede kampens første mål.

Kort tid efter var West Ham også farlige på et hjørnespark, men Aaron Ramsdale var hurtig til at få hovedstødsforsøget fra Declan Rice over mål. David Moyes-tropper fik dog scoret inden pausen. En afslutning fra Jarrod Bowen snittede Arsenal-forsvarsspilleren Gabriel og smuttede i mål til pausestillingen 1-1.

Gabriel gjorde skaden god igen, da han ti minutter inde i anden halvleg scorede til slutresultatet 2-1 efter et indlæg fra landsmanden og navnebroren Gabriel Martinelli. Dermed havde begge Arsenals centrale forsvarsspillere scoret – og Arsenal vandt luftkrigen og fik dermed fjerdepladsen tilbage.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER