LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Cepheus Park Randers
FT
2 - 1
(1 - 1)
Randers FC
Brøndby IF
S. Odey (29), L. Johnsen (37), N. Brock-Madsen (87)
M. Kvistgaarden (26)
Anders Vestergaard

Ungt Brøndby-hold i bund efter sen scoring

Brøndbys yngste startopstilling nogensinde skulle søndag eftermiddag forsøge at vinde efter seks nederlag i træk.
Der var vigtige point på spil for begge mandskaber på Cepheus Park søndag eftermiddag. Brøndby skulle vinde for at holde liv i medaljedrømmen, mens Randers med en sejr ville overhale Brøndby i tabellen i jagten på europæisk fodbold efter sommerpausen.

I fraværet af både anfører Andreas Maxsø, Sigurd Rosted og Simon Hedlund kom Brøndbys yngste startopstilling i historien bedst fra start. Brøndby-talentet Mathias Kvistgaarden har i de seneste kampe fået en del spilletid, og i dag takkede han ved at score efter 26 minutters spil. Det første mål i åbent spil for klubben fra den københavnske vestegn siden hjemmekampen mod AGF den 13. marts.

Kort tid efter fik Randers’ Stephen Odey rødt kort efter et skub mod Brøndby-midtbanen Joe Bell. Kampen ændrede derefter karakter, da Randers-spillerne vågnede op efter udvisningen, og Brøndby havde svært ved at finde de rigtige løsninger. Efter en periode hvor Randers var kommet bedre med i kampen, fik hjemmeholdets Jakob Ankersen et straffespark, som blev sparket sikkert ind af Lasse Berg Johnsen. 1-1 ved pausen efter en begivenhedsrig halvleg.

Efter pausen skulle Brøndby forsøge at udnytte overtallet, men gæsterne havde svært ved at spille sig frem til de helt store chancer, og måtte starte forfra, inden det blev rigtig farligt. I den anden ende clearede Brøndbys Henrik Heggheim bolden ud over baglinjen, og gav hjemmeholdet fra Randers et hjørnespark, som netop indskiftede Nicolai Brock-Madsen headede ind bag Brøndby-keeper Mads Hermansen efter 87 minutter. 2-1 til Randers hvilket også blev kampens slutresultat.

Randers overtager dermed femtepladsen fra Brøndby. En plads som kan vise sig at give mulighed for europæisk fodbold næste sæson. Niels Frederiksens tropper fortsætter derimod den historisk dårlige stime med klubbens syvende nederlag i træk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder