LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Parken
FT
0 - 1
(0 - 0)
FC København
Randers FC
J. Ankersen (56)
Asbjørn Steffensen

Randers sparker mesterskabskampen åben med choksejr i Parken

Mod alle odds stjal Randers alle tre point mod FC København og har dermed åbnet mesterskabskampen på ny.
Randers rejste søndag eftermiddag til Parken for at møde topholdet, FC København, der inden kampen havde god kurs mod mesterskabet. Thomas Thomasberg og hans tropper fra det kronjyske skulle dog vise sig, at blive en lidt større mundfuld end først forventet for københavnerne.

Udeholdet kom nemlig med god energi fra første fløjt og formåede at presse FC København tilbage gennem store dele af første halvleg.

Efter et lille kvarter måtte FC Københavns forsvarsklippe, Denis Vavro, heroisk redde en stor chance fra Randers' farlige nigerianer, Stephen Odey.

Ikke længe efter var Jakob Ankersen på spil med et farlig hovedstød, og beviste, at Randers-mandskabet ikke nlot var kommet for at forsvare sig.

Hjemmeholdet kom lidt mere på bolden i slutningen af de første 45 minutter, men kom ikke frem til nogle store chancer.

I anden halvleg fortsatte Randers med at presse på, og efter 56 minutters spil lykkedes det udeholdet at få hul på bylden. Efter flot opspil lagde Vito Hammershøj-Mistrati flot bolden til rette for Jakob Ankersen, der sendte gæsterne på sejrskurs.

Nu var FC København tvunget længere frem på banen, og træner Jess Thorup lavede nogle offensive indskiftninger. Men hjemmeholdet havde ikke den bedste dag på kontoret, og kom ikke fem til de store chancer.

Til sidst i kampen kom det store pres fra københavnerne, og Pep Biel havde et flot skud fra distancen, som Patrick Carlgren i Randers-målet dog på fornem vis reddede.

Hjemmeholdet kom ikke nærmere en scoring, og derfor tager Randers tre meget overraskende point i Parken, og giver samtidig FC Midtjylland en gylden mulighed for at komme helt tæt på FC København, hvis de vinder over Brøndby mandag aften

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder