Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
4 - 0
(2 - 0)
Liverpool
Manchester U
L. Díaz (5), M. Salah (22), S. Mané (68), M. Salah (85)
Malte Storm Madsen

Liverpool tilbage på førstepladsen efter udklaskning af Ronaldo-løse United

Der var tydelig klasseforskel på Anfield i aftenens rivalopgør, da Liverpool tværede United ud, og dermed spillede sig nærmere PL-trofæet.
Den skadefri Liverpool-trup kunne gå ind til aftenens kamp med masser af selvtillid. Efter to næsten perfekte uger med både Champions League- og FA Cup-avancement samt udesejr på Ethihad Stadium mod Manchester City, var det derfor forventeligt at United ville få det svært. ”The Reds” havde derudover inden aftenens kamp vundet 12 af de seneste 15 hjemmekampe.

Anderledes så det ud for Manchester United, der var uden mange prominente navne til aftenens traditionsrige opgør, heriblandt den tragedieramte Christiano Ronaldo. Holdet havde op til kampen kun formået at vinde to af de seneste otte kampe, og seneste opgør mod rivalerne fra Liverpool blev tabt med hele 5-0 på Old Trafford.

Kampen startede som forventet med et heftigt Liverpool-tryk, hvilket allerede efter fem minutter udmøntede sig i en 1-0 føring sat ind af Luis Diaz. Efter 22 minutter var guldaspiranterne fra Liverpool så på pletten igen, da et hav af pasninger i bedste tikitaka-stil endte ud i, at Premier Leagues topscorer Mohamed Salah på et snedigt oplæg af Mané kunne sparke kuglen i kassen.

Selvom det skaderamte United-hold i starten af anden halvleg var kommet bedre med i kampen, måtte de efter 68 minutter inkassere endnu et mål, da Mané ned mod ”The Kop” satte 3-0-målet ind.

Efter 84 minutter blev ydmygelsen total, da Mohamed Salah blev dobbelt målscorer efter et flot lob over David de Gea på en friløber.

Liverpool generobrer med sejren førstepladsen i Premier League for første gang siden Oktober. ”The Reds” har dog en kamp mindre end Manchester City, der møder Brighton på hjemmebane i morgen. Værre ser det ud for "De røde djævle", der stadig indtager en sølle sjette plads.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER