Målfarlig dansker kan være på vej til Championship
Leicester City er ifølge Football League World på banen i jagten på Sturm Graz-angriberen William Bøving. Championship-klubben har brug for offensive forstærkninger inden transfervinduets lukning, og danskeren er kommet i søgelyset.
22-årige Bøving har været i Sturm Graz siden 2022 efter sit skifte fra FC København. Han kan både spille som angriber og på kanten, og han har allerede erfaring fra europæisk fodbold, hvor han blandt andet scorede to gange mod Lazio i Europa League.
Ud over Leicester nævnes også Ipswich Town og Coventry City som interesserede, ligesom en spansk klub følger ham tæt. Prisen forventes at ligge på op til tre millioner pund.