LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

City-spiller afviser skifte pga. lønkrav

Galatasaray havde ellers en aftale på plads med Manchester City, men Manuel Akanji har nu sat en stopper for et skifte til Tyrkiet. Ifølge den tyrkiske journalist Yağız Sabuncuoğlu har schweizeren afvist den seneste kontrakttilbud, da lønrammen lå langt under hans krav.

Akanji kom til City fra Borussia Dortmund i 2022 for 15 millioner pund og har siden været en fast del af Pep Guardiolas trup. Men med tilgangen af Rayan Aït-Nouri og Josko Gvardiol, der ventes at få flere minutter centralt, er Akanji røget ned i hierarkiet. Samtidig har Abdukodir Khusanov meldt sig ind i kampen om spilletid, og derfor er City klar til at lade Akanji gå, hvis den rette pris bydes.

Galatasaray havde i ugevis forhandlet med City og troede, de var tæt på en løsning. Men da forhandlingerne med spilleren gik i gang, viste det sig hurtigt, at parterne stod for langt fra hinanden. Akanjis lejr har gjort klart, at et skifte kun kan komme på tale, hvis klubben matcher hans lønkrav.

Den afvisning kan åbne døren for andre bejlere. Flere klubber i Europa har fulgt situationen, og senest er Crystal Palace blevet nævnt som mulig destination for den 30-årige forsvarer

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder