Konrad Cornelius Rasmussen

Pione Sisto kommenterer endelig på gentagne fravalg

FC Midtjylland-stjernen har de seneste runder været enten på bænken eller på tribunen. Nu fortæller Sisto om, hvordan det er.
Kantspilleren blev mandag aften spurgt ind til, hvordan han selv ser situationen i FC Midtjylland.

- Jeg vil selvfølgelig gerne være på banen. Det er det, jeg elsker, men det er ikke sådan, situationen er lige nu. Jeg koncentrerer mig om det, jeg kan gøre noget ved, siger Sisto.

Der har også været flere medier ude efter Bo Henriksen for at få en kommentar om fravalget af stjernen. Sisto fortæller nu, at han har haft flere snakke med sin træner.

- Bo og jeg har selvfølgelig også haft vores snakke. Stille og rolig frem og tilbage. Der er forståelse fra begge sider, fortæller danskeren videre.

Det har ikke været en dans på roser for Sisto efter hjemkomsten til FC Midtjylland. Han har i denne sæson spillet 19 kampe i Superligaen. Han har scoret to mål og lavet tre assist.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER