Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Tottenham
Brighton
L. Trossard (90)
Kenneth Nielsen

Contes drenge skuffer

På en flot solskinsdag i det nordlige London stødte Tottenham og Brighton sammen i rundens tidlige Premier League-kamp.
Efter en dårlig stime for Brigthons vedkommende mødte de op til dagens kamp med tanken fulde af selvtillid efter deres sejr mod Arsenal i seneste runde. Tottenham havde inden kampen også god grund til en stor optimisme, idet de ankom med fire sejre i streg. Som en lille ekstra krølle på dagens kamp havde begge mandskaber lukket 37 mål ind, men Tottenham (56) har til gengæld scoret præcis dobbelt så mange mål som Brigthon (28).

I første halvleg var det dog ikke til at se, at Tottenham har scoret dobbelt så mange mål i indeværende sæson, da Brighton i høj grad bed fra sig, og det var oftest gæsterne, som var tættest på at komme frem til chancer. Det blev dog oftest kun ved de halve chancer, hvorfor målmændene i nogle sekvenser må have nydt det dejlige vejr. Det mest dramatiske, der skete, når vi nu ikke kunne få nogle mål, var, at Tottenshams Kulusevski må prise sig lykkelig for, at han ikke blev udvist efter han noget uovervejet slyngede en albue bagud og ramte hans modstander i hovedet. Til hans og hjemmeholdet held takserede dagens dommer dog blot hændelsen til et gult kort, og dermed gik holdene til pause med stillingen 0-0.

Fra starten af anden halvleg kunne man lokkes til tro, at Antonio Conte havde haft de store italienske gloser fremme, for det lignede umiddelbart et Tottenham-hold, som kom længere frem på banen, end tilfældet var i de første 45 minutter, men dette ændrede dog ikke på, at Brighton fortsat stadig stod komfortable på banen, og kampbilledet var derfor den samme fra første halvleg, da ingen af holdene for alvor kom frem til egentlige chancer. Vi skulle da også derfor helt hen til det sidste kvarter, før der endelig kom en halvstor chance til hjemmeholdet, hvor danske Pierre Emile Højbjerg var tæt på at komme i oplæggerens rolle. Bedst som kampen var ved at slutte kom Brighton lige pludselig frem til en god chance, og denne gang missede gæsterne ikke deres chance for at komme foran. Flere mål kom der ikke, hvorfor Tottenham taber på hjemmebane i en noget skuffende og energiforladt forestilling.

Med nederlaget risikerer Tottenham nu at have spillet den Champions League-givende fjerdeplads lige i armene på deres rivaler fra Arsenal, da The Gunners har to kampe i baghånden, og i skrivende stund, kun er tre point efter Tottenham.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER