Daniel Fisker

Lørdagens internationale rygter

FC Barcelona har opgivet Erling Haaland, som måske har meldt sig ind i kampen om Kylian Mbappé.
FC Barcelona-præsidenten Joan Laporta har understreget, at han ikke har tænkt sig placere den catalanske storklub i større økonomiske problemer ved at købe Erling Haaland i Borussia Dortmund. (Fabrizio Romano)

FC Barcelona holder også et vågent øje med Bayern München-angriberen Robert Lewandowski. (Mail)

Real Madrids skaderamte kantspiller Eden Hazard skal opereres i denne uge, hvilket gør ham ukampdygtig i en måned og komplicerer en potentiel afsked med ”Los Blancos”. (Marca)

Napoli er interesseret i 27-årige Adnan Januzaj, som har tilbragt næsten fem år i Real Sociedad. (Calciomercato)

Lazio kan være parat til at erstatte Sergej Milinkovic-Savic, som rygterne længe har sendt væk fra den italienske hovedstadsklub, med den 21-årige Club Brügge-spiller Charles de Ketelaere. (Gazzetta dello Sport)

Atlético Madrid er interesserede i at få fingrene i Inter-angriberen Lautaro Martinez, når sommerens transfervindue åbner. (La Repubblica)

Inter går efter at forny forsvarsspilleren Milan Skriniars kontrakt, når den igangværende sæson er slut. (Gazzetta dello Sport)

Selvom Kylian Mbappés fremtid længe har været en kamp mellem Real Madrid og Paris Saint-Germain, så har FC Barcelona tilsyneladende også meldt sig ind i kampen om verdens måske største talent. (L’Equipe)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER