Stor pengesum til 2. pladsen i Superligaens grundspil
Det er tæt i toppen af dette års grundspil i Superligaen. Men det er ikke kun placeringer, der er på spil. Også en betragtelig pengesum bliver der kæmpet om.
Henholdsvis 5.2 millioner og 3.7 millioner kroner er, hvad man får, hvis man ender på 2. og 3. pladsen i Superligaens grundspil.
Det er kommet frem efter at Ekstra Bladet har lavet en oversigt over, hvor mange penge de forskellige pladser i tabellen udløser økonomisk.
Lige nu er det Brøndby og Midtjylland, der kæmper om pladserne og dermed præmiepengene. Der er altså 1.5 millioner til forskel på 2. og 3. pladsen.
Inden sidste runde i grundspillet afgøres, så har Brøndby 40 point. FC Midtjylland er ét point efter med 39.
FC Midtjylland skal i sidste runde en tur til søhøjlandet og Silkeborg IF, og Brøndby skal forsøge at slå Lars Friis og AaB.