Daniel Fisker

Lørdagens internationale rygter

Erling Haaland står øverst på FC Barcelonas ønskeliste, men det er måske ikke muligt for Barca at nøjes med at købe den norske målmaskine.
Borussia Dortmund kan tænkes at erstatte Erling Haaland med Real Madrid-angriberen Luka Jovic, hvis den norske målmaskine forlader Bundesliga-klubben til sommer. (Fichajes)

Erling Haalands agent, Mino Raiola, har efter sigende gjort det klart over for FC Barcelona, at den catalanske storklub er nødt til at købe en anden af hans klienter, Ajax’ 24-årige højreback Noussair Mazraoui, hvis Barca vil have de bedst mulige chancer for at få fingrene i Haaland. (Sport)

Borussia Dortmund overvejer at byde på Ousmane Dembélé, som endnu ikke er blevet enig med FC Barcelona om en kontraktforlængelse. Barca betalte i sommeren 2017 godt og vel en milliard kroner, da den nu 24-årige franskmand blev købt i Dortmund. (Journalisten Pedro Almeida)

I FC Barcelona formoder man, at Real Madrid har indgået en aftale med Kylian Mbappé, hvorfor den catalanske storklub har opgivet jagten på det franske stortalent. Erling Haaland er i stedet blevet placeret øverst på Barcas sommerønskeliste. (Goal)

Der har været massevis af interesse for Georginio Wijnaldum i løbet af de seneste måneder, og Paris Saint-Germain kan være parat til at lade hollænderen forlade klubben – hvis en bejler er villig til at betale i omegnen af 190 millioner kroner. (Sport)

I Juventus er man tæt på at to kontraktforhandlinger bærer frugt. Serie A-klubben forhandler stadigvæk med Paulo Dybala, men forhandlingerne med de to back-spillere Juan Cuadrado og Mattia De Sciglio er mere lovende. (Tuttosport)

Usikkerheden vedrørende Xavi Simons fremtid er brudt ud i lys lue, fordi Paris Saint-Germain har tilbudt det 18-årige talent en ny og forbedret kontrakt. FC Barcelona var interesseret i at få Simons tilbage tidligere på sæsonen, og nu forsøger ”Les Parisiens” at holde på den 18-årige hollænder. (Fabrizio Romano)

FC Barcelona har endnu ikke besluttet, om Adama Traorés lejekontrakt skal gøres permanent, når sæsonen er slut – eller om den spanske raket skal tilbage til Wolverhamton. (AS)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER