Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
1 - 0
(1 - 0)
Brøndby
SønderjyskE
H. Heggheim (25)
N. Thomsen (38)
Kenneth Nielsen

De gule på guldjagt

Aftens opgør bød på top mod bund.
Brøndby har været inde i en fantastisk stime i 3F-Superligaen, hvor det ikke er blevet til et nederlag i deres seneste ni kampe. Den samme flotte stime kan gæsterne fra Sønderjyske ikke prale af, da de faktisk ikke har vundet en eneste af deres seneste ni kampe. Med til fortællingen hører dog, at seneste gang Brøndby tabte en kamp i den hjemlige liga rent faktisk var imod Sønderjyske, så det kunne være, at aftens gæster havde opskriften på, hvordan de kunne nuppe tre livsvigtige point med hjem fra Vestegnen!

Fra kampens begyndelse var det en jævnbyrdig åbning, hvor Brøndby var mest på bolden, men sønderjyderne bød sig også til. Men der var dog ikke nogen af holdene, som for alvor kom frem til egentlige chancer. Dette skulle en dødbold dog ændre på, da hjemmeholdet efter en fin hjørnesparkkombination kunne bringe sig i front. Dødbolde har ikke været et særligt brugbart våben for Brøndby i denne sæson, men hvis de gule fra Vestegnen også begynder at få dette redskab i deres værktøjskasse, så ser de for alvor ud til at være en alvorlig konkurrent til mesterskabet! Undervejs i første halvleg gjorde Sønderjyske det ikke nemmere for sig selv, da de erhvervede sig et rødt kort, hvorfor de måtte gå til halvleg bagud med et enkelt mål og med en mand i undertal.

Selvom det så svært ud fra gæsterne, så kom de friske ud fra anden halvlegs start, og de lignede på ingen måder et hold, som var klar til at give op uden kamp. Dette mandsmod gav dog også umiddelbar pote, da det rent faktisk lykkedes for Sønderjyske at putte bolden i kassen, men som det oftest er med bundhold, så er det mere stolpe ud end ind, og derfor blev deres scoring også meget symptomatisk underkendt for offside. Generelt for anden halvleg, så tegnede der sig et billede af, at Brøndby var tilfredse med resultatet og Sønderjyske evnede omvendt ikke at skabe de store chancer, hvorfor det næsten stod skrevet i sol og måne, at vi skulle frem til sidste del af kampen, før Sønderjyske blev tvunget til at smide flere mænd frem i jagten på en scoring. Foruden lidt dødbolde til slut, så lykkedes det dog aldrig rigtigt for Sønderjyske at fremprovokere et stort pres, og de må derfor endnu gang i denne sæson gå fra banen uden point.

Med aftens sejr er Brøndby nu kun tre point efter deres rivaler fra FCK, som er placeret på førstepladsen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER