Onsdagens internationale rygter
Real Madrid overvejer Mbappe-alternativer, Inter forbereder fremtid uden Martinez og Milan forhandler med Kessie-erstatning.
Real Madrid tror stadig på at kunne hente den franske angriber Kylian Mbappe på en fri transfer fra Paris Saint-Germain, og planlægger desuden at annoncere aftalen i slutningen af sæsonen. (Goal)
Lykkes den spanske dog ikke med at hente Mbappe og Borussia Dortmunds angriber Erling Braut Haaland, vil klubben i stedet vende fokus mod Liverpools 29-årige offensivspiller Sadio Mane. (Fichajes)
Manchester Uniteds 35-årige uruguayanske angriber Edinson Cavani, som har kontraktudløb efter sæsonen, er angiveligt åben overfor et skifte til den brasilianske klub Botafogo. (Goal)
Argentinske Paulo Dybala har flere tilbud på hånden fra blandt andet FC Barcelona og Inter, men nu har også Tottenham meldt sig ind i kampen om den 28-årige angribers underskrift med det, indtil videre, mest konkrete tilbud. (Sport)
Fiorentina er favoritter til at hente den uruguayanske landsholdsspiller Lucas Torreira i Arsenal til sommer. Torreira er i øjeblikket på leje hos netop Fioretina, som angiveligt skal være så imponeret af den 26-årige midtbanespiller, at de nu vil hente ham permanent. (Standard)
Inter kan være interesseret i at hente Manchester Citys brasilianske angriber Gabriel Jesus, hvis Lautaro Martinez forlader klubben til sommer. (Fichajes)
Real Madrid holder øje med Nice-midtbanespiller Khepren Thuram, som en mulig erstatning for Casemiro. (SPORT)
Portugisiske Renato Sanches har afvist Lilles tilbud om kontraktforlængelse, da midtbanespilleren ønsker et skifte AC Milan, som allerede har taget kontakt til Sanches´ bagland og påbegyndt forhandlinger. (Nicolo Schira, via Goal)