Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 0
(1 - 0)
Chelsea
LOSC Lille
K. Havertz (8), C. Pulisic (63)
Kenneth Nielsen

Optakt: Chelsea – Lille

De forsvarende Champions League-mestre fra Chelsea skal op imod de regerende franske ligavindere, så på papiret kan vi se frem til et interessant opgør!
Kommentar:
Titelforsvaret for Chelsea begynder kl.21.00 på Stamford Bridge, hvor både bookmakerne og det forvænte hjemmepublikum forventer en sejr.

Chelsea har også alverdens grund til at være optimistiske forud for tirsdagens kamp, da de netop har vundet klub-VM, og må derfor formodes at komme med tanken fulde af selvtillid! Derudover har Chelsea blot tabt en enkelt gang i deres seneste 18-kampe på tværs af alle turneringer. I modsætning hertil kommer Lille noget mere skræntende ind til kampen, da de meget skuffende senest blot fik et uafgjort resultat imod Metz i den hjemlige liga, som tilmed befinder sig i den tunge ende af den franske liga, og ydermere har det franske mandskab blot vundet to af deres seneste syv optrædener.

Hvis man sammenholder klubbernes trupper, og formmæssige resultater, er Chelsea storfavorit, men det franske mandskab har før overrasket alt og alle, symboliseret med deres mesterskab i den seneste sæson, så man skal aldrig sælge skindet før bjørnen er skudt, og vi kan derfor se frem til et interessant opgør tirsdag aften!

Karantæner og skader:
Frem til kampen er der lidt tvivl om, hvorvidt den spanske vetaran, Cesar Azpilicueta, kan stille til start, hvilket ligeledes gør sig gældende med Reece James og Mason Mount. Derudover må Chelsea se bort fra Ben Chilwell og Callum Hudson-Odoi, som ikke kan stille til start.

Lille kommer derimod med en trup, hvor der er tvivl om Renato Sanches og Isaac Lihadji, hvor førstnævnte uden tvivl vil være et bet, hvis det franske mandskab skal undvære deres portugisiske midtbaneslider.

Bud på kampens profil:
Det må formodes, at Chelsea sætter sig på kampen, og trykker Lille tilbage foran målet. Det kan derfor tænkes, at Chelsea skal forsøge at nedbryde den franske defensiv ved at komme til indlæg, hvor Lukaku skal sætte sidste fod eller hoved på bolden.

Den belgiske angriber har været udsat for lidt kritik i indeværende sæson, da nettet ikke har blafret lige så meget, som mange måske havde forventet, men angriberen kommer trods alt med mål i begge kampe ved klub-VM, og samtidigt ligner det en kamp, hvor Lukaku skal være i feltet meget af tiden, hvilket passer angriberen godt. Lukaku bliver derfor et bud på kampens profil!

Bud på kampens resultat:
Chelsea er fortsæt med i fire turneringer, og skal derfor ikke ud at bruge flere kræfter end højst nødvendigt. Et bud på kampen bliver derfor en sikker 2-0-sejr, hvor Chelsea kontrollerer kampen uden at spille sig helt ud.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER