LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Turf Moor
FT
0 - 1
(0 - 1)
Burnley
Liverpool
Fabinho (40)
Henrik Varbøl Andersen

”The Reds” holdt trit med City efter en sløv affære på Turf Moor

Gæsterne havde brug for alle tre point i dagens opgør på Turf Moor, for at holde fast i Manchester City i topstriden i Premier League, mens Burnley i bunden efterhånden også har brug for point, hvis det ikke skal ende med en nedrykning.
Liverpool-manager Jürgen Klopp smed med det samme den tilbagevendte Sadio Mane ind i startopstillingen, mens hjemmeholdet fra Burnley blot have en enkelt ændring siden 1-1 kampen mod Manchester United, hvilket betød at Aaron Lennon fik sin Premier League-kamp nummer 400.

Kampen startede som forventet med gæsterne i teten, mens Burnley ofte søgte den lange direkte bold frem mod Jay Rodriguez og Wout Weghorst, som tog duellerne med Joel Matip og Virgil van Dijk.

Når de to store stærke Burnley-angribere vandt duellerne lykkedes det ofte hjemmeholdet at få fat i bolden på den sidste tredjedel. Det gav efter små 13 minutter en god afslutningschance fra kanten af feltet, men Alisson viste sig fra den sikre side, og forhindrede scoringen.

Efter 27 minutter dumpede bolden lidt tilfældigt ned ved Rodriguez i Liverpools felt, men Alisson var hurtigt ude og blokere den store chance, og det var fortsat uden scoringer på Turf Moor, hvor regnen og blæsten tog over.

Gæsternes første store chance faldt efter en perfekt frisparksbold fra Alexander-Arnold, som fandt en fri Mane ved bagerste stolpe, men senegaleserens afslutning sad lige på Nick Pope, som nemt forhindrede afslutningen fra at gå i mål.

Kort efter fik hjemmeholdets angriber Wout Weghorst en halv friløber men en svag afslutning gik et godt stykke forbi. Sean Dyche følte formentlig ude på sidelinjen, at hjemmeholdet havde fortjent mere end de havde fået i de første 30 minutter.

Liverpool har sæsonen igennem været farlige på hjørnespark, og dagens opgør blev ingen undtagelse. Alexander-Arnold sendte et hjørne fra venstre ind, som Mane dirigerede videre, og Fabinho kom først på bolden og efter en retur fra Pope, sendte midtbaneslideren bolden i nettet til 1-0.

Mere blev det ikke til i første halvleg som bundproppen Burnley havde stor ære af, men manglende skarphed gjorde, at de ikke fik scoret.

Ingen af de to managers havde ændringer med ud fra anden halvlegs start. Havde man en forhåbning om, at kvaliteten i opgøret ville blive bedre, så blev den neutrale tilskuer nok slemt skuffet. Begge hold var dårlige i deres boldomgang, og der blev lavet mange fejl fra begge sider.

Hjemmeholdet formåede at stresse ”The Reds”, som alt for ofte lavede fejl i deres opspil, og da Burnley heller ikke ligefrem formåede at sprudle med bolden, var kampen ikke ligefrem en nydelse, og chancerne udeblev i begge ender.

I det 86 minut burde gæsterne have afgjort kampen, da Salah blev sendt alene afsted med blot en enkelt forsvarer foran sig. Egypteren spillede bolden svagt mod Diogo Jota, som hårdt presset ikke kunne få sat en ordentlig afslutning ind, og bolden gik et godt stykke forbi målet.

Til sidst kunne Klopp og resten af Liverpool-truppen dog række armene i vejret, og tage tre point hårdt tilkæmpede point med retur til Anfield dog uden på nogen måde at imponere i kampen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder