Chelsea-manager ude af FA Cup-kamp
Den tyske træner Thomas Tuchel er blevet ramt af Covid-19, og derfor vil han ikke være at finde på sidelinjen til lørdagens kamp mod Plymouth.
Al fornuft siger, at Chelsea er kæmpe favoritter mod miniputterne fra Plymouth, men sejren skal hives i land uden den normale stemme på sidelinjen. Chelsea har på deres officielle kanaler meldt ud, at den tyske manager Thomas Tuchel er ude med Covid-19 til lørdagens kamp mod Plymouth.
Den tyske manager er gået i selvisolation, og derfor rejser han heller ikke med lørdag aften, når Chelsea rejser til Abu Dhabi, hvor de skal spille klub-VM. Chelsea-lejren håber dog på, at han kan støde til i løbet af ugen.