Fodbold nyheder

Fredagens engelske rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens engelske rygter.

Article image

Liverpool er tæt på at hente den colombianske kantspiller Luis Diaz fra Porto. Prisen er angiveligt 534 millioner kroner. (Sun)


Portugisiske Cristiano Ronaldo kan forlade Manchester United denne sommer, hvis han ikke er tilfreds med klubbens valg af permanent manager. (Star)

Manchester United har tilbudt en kæmpekontrakt til franske Paul Pogba, hvor midtbanespilleren vil tjene 3,5 millioner kroner om ugen for at undgå, at midtbanespilleren forlader klubben på en fri transfer til sommer. (Sun)

Newcastle har afvist et bud fra Everton på Sean Longstaff. Den 24-årige midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, men Newcastle håber på at kunne nå til enighed om en ny kontrakt til den engelske midtbanespiller. (Shields Gazette)

Newcastle og en yderligere Premier League-klub, er opsatte på at hente Norwich-midtbanespiller Todd Cantwell. (Sky Sports)

Newcastle er også opsatte på at hente West Hams 24-årige franskmand Issa Diop. Klubben forbereder et bud på 89 millioner kroner på den franske forsvarsspiller. (L´Equipe)


Liverpools belgiske angriber Divock Origi og Bournemouths engelske angriber Dominic Solanke, er blandt de spillere, som Newcastle holder øje med i deres forsøg på at erstatte klubbens skadede angriber, Callum Wilson. (Telegraph)

Tottenham er klar til at jagte Wolverhampton-spanieren Adama Traore. (Athletic)

Chelsea er ikke klar til at betale for at hente Saul Niguez på en permanent kontrakt fra Atletico Madrid. Saul har i denne sæson været i Chelsea på en lejeaftale. (Express)

Manchester United forventes ikke at hente nogle spillere denne måned, men vil forsøge at hente en central midtbanespiller til sommer. West Hams engelske landsholdsspiller Decan Rice nævnes som et muligt emne. (Talksport)

Arsenal har tilbudt et pengebeløb plus en spiller for Fiorentinas serbiske angriber Dusan Vlahovic. (Ben Jacobs, CBS)

Watford har budt på Liverpools engelske midtstopper Nathaniel Phillips, som har fået at vide, at han kan forlade Liverpool denne måned. (Football Insider)

Watford har også fortalt den engelske back Danny Rose, at han ikke kommer til at spille for klubben igen og frit kan forlade klubben i dette transfervindue. (Sky Sports)

Newcastle er interesseret i Manchester Uniteds angriber Anthony Martial, som erstatning for den skadede Callum Wilson. (Times)

Everton og Newcastle har tilsluttet sig Arsenal i kampen om Lyons brasilianske midtbanespiller Bruno Guimaraes. (Standard)

Den jamaicanske angriber Michail Antonio har underskrevet en ny kontrakt med West Ham, som løber indtil sommeren 2025. (90min)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik