LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
St. James' Park
FT
1 - 1
(1 - 0)
Newcastle
Manchester U
A. Saint-Maximin (7)
E. Cavani (71)
Torsten Brix

Dyr Varane-fejl for Manchester United

Saint-Maximin var bedst på Saint James Park.
Siden sommerskiftet for Raphaël Varane til Manchester United har den tidligere Real Madrid-spiller ikke dannet midterforsvaret ret mange gange sammen med Harry Maguire. Blot seks gange var franskmanden startet inden mandagens Premier League-kamp imod Newcastle, og Varane kom straks i fokus.

Efter blot en håndfuld minutters spil fumlede Varane på midten af banen, hvilket endte med et mål til bundholdet Newcastle, efter Maguire så meget langsom ud i duellen med Allan Saint-Maximin. Newcastle-angriberen sparkede bolden flot ind, men viste ikke samme skarphed i starten af anden halvleg, hvor han skulle have gjort det til 2-0. Saint-Maximin var kampens bedste spiller og kom faktisk til mere end hele det tandløse United-angreb i de første 70 minutter.

De manglende offensive aktioner fra United kom, selvom de brugte angribere som Marcus Rashford, Bruno Fernandes, Mason Greenwood, Cristiano Ronaldo, Jadon Sancho og Edinson Cavani. Netop sidstnævnte udlignede med tyve minutter igen, da han i to omgange fik bolden ind på det regnfulde Saint James Park.

Kort før tid havde Newcastle et forsøg på træværket, lige inden afslutningen fra Miguel Almiron fremtvang en unik redning fra David de Gea, så det sluttede med et remis efter en dyr fejl af Varane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder