Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Emre Arslan

Buffon: Juventus mistede DNA med Ronaldo

Juventus-legenden Gianluigi Buffon mener, at Juventus mistede deres DNA, da Cristiano Ronaldo var en del af truppen.
Gianluigi Buffon er blevet 43 år, men han fortsætter stadig med fodbold på et professionelt plan, da han tørner ud for Parma i Serie B.

Her kom han til i sommer, og dermed sagde han et endegyldigt farvel til Juventus. Cristiano Ronaldo forlod også Torino i samme vindue, og de to profiler havde det godt sammen.

Men når den italienske-stjerne ser tilbage på de sidste to år, er han en smule ked af over, hvilken retning Juventus gik med Ronaldo i truppen.

Buffon siger nemlig ifølge Football Italia, at Juventus mistede sit DNA som en enhed, da Ronaldo tog alt for meget af fokusset.

- Juve havde chancen for at vinde Champions League det første år, han kom, hvilket var det år, hvor jeg var i Paris Saint-Germain, og jeg kunne ikke forstå, hvad der skete.

- Da jeg vendte tilbage, arbejdede jeg sammen med ham i to år, og vi havde det godt sammen, men jeg tror, at Juve mistede det DNA, der gjorde, at vi var et hold sammen.

- Vi nåede Champions League-finalen i 2017, fordi vi var et hold fuld af erfaring, men frem for alt var vi en samlet enhed, og der var denne konkurrence om pladserne i gruppen, som var meget stærk. Det mistede vi med Ronaldo, udtaler Gianluigi Buffon.

Cristiano Ronaldo er fortsat Juventus' topscorer i 2021, uden at have spillet for dem siden August.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER