LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Ødegaard efter skuffende nederlag: Vi stoppede med at spille

Den norske kreatør er alt andet end tilfreds med mandagens udebanenederlag til Everton.
Mandag leverede Arsenal en meget skuffende indsats, da London-klubben smed en 1-0-føring og tabte 2-1 på udebane til kriseramte Everton. Arsenal sad ellers på det meste af boldbesiddelse og brændte undervejs meget store chancer.

Også norske Martin Ødegaard var skuffet efter det skuffende pointtab til et Everton-mandskab, som ikke havde vundet en kamp i de otte foregående kampe.

- Når man fører 1-0, så bliver man hurtigt bange for at tabe, og det var hvad der skete for os i dag. Vi er nødt til at fortsætte med at spille og jagte den anden scoring. Det var hele tiden planen at jagte det mål, men vi lykkes ikke med det og det er en skam, siger Ødegaard ifølge Evening Standard.

Ødegaard løfter dog ikke sløret for, om det var en forkert taktisk fra manager Artetas side, eller spillere bare ikke fulgte den planlagte taktik for anden halvleg.

- Jeg synes, at vi stoppede med at gøre hvad vi skulle. Vi stoppede med at spille fodbold efter vores føringsmål. Vi sparkede bare lange bolde og gav dem tid og plads til at spille deres spil. Jeg synes, at vi bør blive bedre til at holde i bolden og få dem ud at løbe, afslutter Arsenals enlige målscorer i opgøret.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder