Emre Arslan

Arsenal-stjerne angrebet af maskerede mænd med bat!

Arsenal-stjernen Gabriel har været udsat for en chokerende og forfærdelig oplevelse.
Arsenal-spilleren Gabriel blev for nylig udsat for en traumatisk situation, da han og en ven skulle hjem fra byen i London. Her blev de fulgt efter af to mænd, der viste sig at være røvere. Hvilket de nok fortryder.

Ifølge Daily Mail krævede de to mænd, at Gabriel skulle aflevere bilnøglerne til sin Mercedes, der koster godt 390.000 kroner. Derudover krævede de også brasilianerens telefon og ur. For at true den store forsvarsspiler fandt røveren, Abdereham Musa, et bat frem, som han truede Gabriel og vennen med. Det viste sig dog, at Arsenal-stjernen ikke er en, man skal forsøge at true. For i stedet for at overgive sig som de fleste nok ville gøre så gik Gabriel i stedet til angreb og slog Musa i hovedet og begyndte at bryde med ham. Til sidst kom Musa fri og flygtede fra Gabriels garage sammen med sin røver-partner.

De to kriminelle havde holdt øje med Gabriel og vennen Rodrigo Tavares i noget tid, da de havde observeret at de lignede nogle med penge. Det ses også på kamera-optagelser, at tyvene målrettet gik ind i Gabriels garage, da brasilianeren havde parkeret sin bil.

Efterfølgende er det bekræftet, at hverken Gabriel eller Rodrigo Tavares er kommet noget til udover at være chokeret over at have endt i sådan en situation. Gerningsmanden Abdereham Musa blev i oktober dømt fem års fængsel, efter at politiet havde kædet ham til et røveri i august grundet en DNA-test.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER