Premier League-rivaler kæmper om Juventus-profil
Tottenham og Arsenal er begge meget interesserede i at hente Juventus' svenske profil, Dejan Kulusevski.
De to ærkerivaler fra det nordlige London, Arsenal og Tottenham, kæmper begge for tiden om at få en fod indenfor i Premier Leagues eftertragtede top fire. Begge mandskaber har hver på sin måde haft det svært i sæson-opstarten og kunne godt trænge til noget nyt blod, hvis en plads i Champions League næste år er realistisk. Som om rivaliteten ikke var stor nok i forvejen, kæmper de nu om den samme spiller
Ifølge det italienske medie Calcio Mercato, skulle både Spurs og Gunners have set sig varme på Juventus offensive profil, Dejan Kulusevski. Begge klubber vil efter sigende gå efter den 21-årige svenske landsholdspillers underskrift i den nye år.
Kulusevski står ikke længere forrest i køen til spilletid under den tilbagevendte træner, Massimiliano Allegri, og er mest blevet brugt som indskifter i de 12 Serie A-kampe, han har fået for Juventus denne sæson.
Svenskeren kom til storklubben fra Torino i 2019 fra ligarivalerne, Atalanta for cirka 260 millioner kroner. Siden da har han optrådt 64 gange for Bianconeri. Trods sin unge alder er han også allerede fast mand på det svanske landshold, som han har repræsenteret i 20 kampe.