LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Courtois tror på Hazards succes i Real Madrid

Den belgiske keeper tror ikke, at løbet er kørt for landsmandens succes i kongeklubben.

Eden Hazard har haft et enormt svært ophold i Real Madrid siden sin ankomst i 2019 fra Chelsea. Skader har ødelagt det for den 30-årige kreatør, som scorede fire gange i 21 optrædener sidste sæson, mens han stadig har sit første mål til gode i denne sæson efter 11 kampe. I starten af Carlo Ancelottis tid i klubben, var Hazard en del af startelleveren, men ikke siden Real Madrids chokerende nederlag til Sheriff Tirasspol i september måned, har Hazard været at finde i startopstillingen.

Hazards landsholdskammerat og Real Madrid-målmand, Thibaut Courtois tror dog på, at skuden vender på et tidspunkt for Hazard.

- Jeg har kendt Eden i lang tid og ved, at hans drøm altid har været at spille for Real Madrid. Det er en skam, at det ikke er endt som alle ønskede. Jeg kan se, at han har viljen og ønsket om at hjælpe holdet. Han forsøger hele tiden at blive bedre. Det er ikke nemt at finde tilbage til sin bedste form når man ikke har spillet regelmæssigt i to et halvt år. Han har, gennem hele sin karriere, vist sig som en verdens bedste spillere. Han har ikke kunne vise det på det sidste, men talentet er ikke væk og jeg er sikker på, at han kommer stærkt tilbage. Vi kan ikke kalde ham en gennemsnitlig spiller, for det er han slet ikke, udtaler Courtois ifølge Reuters.

Hazard er ikke at finde i Real Madrids trup frem mod klubbens CL-opgør mod Sheriff Tiraspol, som spilles onsdag aften.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder