England: Premier League
FT
0 - 3
(0 - 2)
Leicester
Chelsea
A. Rüdiger (14), N. Kanté (28), C. Pulisic (71)
Daniel Jensen

Chelsea fortsatte mesterskabsformen og moste Leicester

Thomas Tuchels tropper sejrede sikkert og lagde pres på konkurrenterne.
Chelsea ligner et godt bud på en kommende engelsk mester, men i dag lød opgaven på Leicester på udebane, og det er bestemt ikke en nem en at løse. Det skulle dog ikke tage gæsterne lang tid, før de bragte sig foran.

Efter 13 minutters spil fik Chelsea et hjørnespark, og det skulle vise sig at føre til et mål. Antonio Rüdiger startede helt ind ved Kasper Schmeichel på stregen, men da bolden blev slået ind til den forreste stolpe, havde den tyske stopper formået at snige sig væk. Her steg han til vejrs og fik på smukvis headet bolden over i det lange målhjørne til 1-0.

Et kvarter senere blev det så endnu værre for hjemmeholdet, da N’Golo Kanté gjorde det til 2-0. Den lille franskmand er ellers normalt ikke kendt for sine evner til at score, men det fik han lavet om på i dag. Han modtog bolden tæt ved midtercirklen, og så drev han den helt op til kanten af Leicester-feltet, hvorefter han med en fantastisk afslutning hamrede bolden op i hjørnet.

Chelsea gik derfor til pause med en solid føring.

Efter pausen skulle Leicester ud og jagte, men gæsterne sad på affæren, og 20 minutter før tid fik de også lukket opgøret. Chelsea fik spillet sig ud af det høje pres, og så kunne Rüdiger sende Hakim Ziyech afsted i dybden i højre side. Marokkaneren fandt Christian Pulisic inde foran mål, og her var det intet problem for amerikaneren at sparke bolden under Schmeichel og gøre det til 3-0.

Chelsea scorede efterfølgende hele tre gange mere, men alle mål blev korrekt annulleret for offside. Den sikre sejr blev der dog ikke ændret på, og Chelsea øger dermed deres forspring ned til Manchester City til seks point. De lyseblå kan dog skære dette ned til tre, hvis de formår at slå Everton i morgen på Etihad.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER