Supertalent har ikke travlt med at forlade Dortmund
Dortmunds 18-årige engelske midtbanespiller, Jude Bellingham, er glad og tilfreds med sin tilværelse i Tyskland.
Blot 18 år og allerede fast mand på et tysk hold europæisk topniveau. Dortmunds engelske midtbanespiller, Jude Bellingham, er på vej mod stjernerne i en rasende fart, og har med sin unge alder verden for sine fødder. Engelske storklubber savler over Bellingham og hans evner på en fodboldbane.
Midtbane-talentet, der var med til at vinde sølv med England ved sommerens EM-slutrunde, er blevet sat kraftigt i forbindelse med et skifte hjem til England og specielt de engelske vicemestre. Men den tidligere Birmingham-spiller er utrolig glad for at være i Dortmund og skal ingen steder.
Den italienske journalist, Fabrizio Romano, har i et interview med Rio Ferdinand på sidstnævntes YouTube-show, Vibe with Five, sagt, at et skifte i skrivende stund ville kræve et absurd højt transferbeløb et realisere et Bellingham-skifte.
- Jeg har fået fortalt, at han (Bellingham, red.) ikke er deesperat efter et skifte. Han ved at måske en sæson mere med Dortmund er vigtig for ham for at kunne spille 38 kampe med topklubber i England, når han bliver 20 år, siger Romano og fortsætter:
- Det er derfor, han ikke er desperat efter et skifte. Lad os se hvad der sker med bud, fordi skulle der komme et absurd højt bud på Bellingham, vil det være svært for Dortmund at sige nej.
Bellingham har denne sæson spillet 18 kampe i alle turneringer og har scoret tre mål og lavet syv assists.