Fodbold nyheder

Giroud:
Kanté hader at tabe - i Scrabble

Af Daniel Fisker

Olivier Giroud tænker tilbage på tiden med N’Golo Kanté, som hader at tabe – også udenfor banen.

Article image
Ritzau-Scanpix

N’Golo Kanté er tilsyneladende altid smilene, men det er ifølge Olivier Giroud ikke helt rigtigt. Den karismatiske franskmand kan således blive både ked af det og vred, når han taber. Midtbanedynamoen med det tilsyneladende milde sind kan således ikke engang tåle at tabe i brætspillet Scabble.

Giroud har et godt forhold til Kanté. Den franske duo har således været holdkammerater i Chelsea såvel som på landsholdet. 34-årige Giroud og 30-årige Kanté har sammen vundet Champions League og Europa League i Chelsea, mens de sammen blev verdensmestre med ”Les Bleus” i 2018.

At være holdkammerat i klub og på landsholdet medfører en stor mængde fritid, som man kan vælge at bruge sammen. Giroud og Kanté har tilsyneladende brugt en del af deres fritid på at spille skak og Scrabble, hvilket som sagt viste nye sider af den ellers altid smilende midtbanedynamo.

- Vi har spillet skak. Jeg er nødt til at sige, at han er bedre end mig, udtaler Olivier Giroud ifølge talkSPORT.

- Jeg har vundet over ham et par gange. Jeg spurgte ham, om han ville spille Scrabble, og der er jeg bestemt bedre end ham – meget bedre!

- Han er en sjov person – en top-mand – og han hader at tabe. Nogle gange forsøger han at gøre alt for at vinde, og det er det sjove ved ham.

- Han giver aldrig op. Han forsøger at træde i karakter på banen, og han er meget vigtig for Chelsea og for landsholdet.

- Han hader også at tabe udenfor banen. Nogle gange gør det ham ked af det og vred. Jeg forsøger altid at lave sjov med ham.

Den dårlige taber er blandt de 30 fodboldspillere, som er nomineret til Ballon d’Or. Meget tyder dog på, at Kanté ikke ligefrem står forrest i køen til at vinde den prestigefyldte pris. Det er således et stærkt felt – blandt andre Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Robert Lewandowski – Chelsea-dynamoen er oppe imod.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik