Philip Sinkbæk Jensen

Tottenham-manager under pres: Kan fyres kvit og frit

Placerer Tottenham sig ikke i top-6 i Premier League efter sæsonens udløb, så er Nuno Espirito Santo formentligt en færdig mand i klubben, da Spurs-ledelsen kan fyre portugiseren uden kompensation.
The Athletic kunne afsløre, at Tottenham-manageren, Nuno Espirito Santo, har fået sig en presset kontrakt hos Spurs, der indeholder en afskedsklausul, hvor klubledelsen kan fyre portugiseren uden økonomisk kompensation halvvejs i kontrakten, hvis ikke, at Tottenham placerer sig i top-6 efter denne sæsons udløb.

Nuno Espitito Santo underskrev i sommer en toårig kontrakt med Spurs, der indeholder en afskedsklausul, hvor portugiseren kan fyres efter første sæson uden kompensation, hvis ikke at Tottenham sikrer sig europæisk gruppespil fra næste sæson uden for en top-6-placering.

I øjeblikket er Tottenham gået til landsholdspause på en 8.-plads i Premier League, men er dog kun fire point efter Chelsea med 16 point på 1.-pladsen, som Spurs tabte 0-3 til. Nuno Espirito Santo vandt ellers overraskende sin første kamp mod Manchester City 1-0, og har siden vundet over Wolverhampton, Watford og Aston Villa, men tabt til Crystal Palace, Chelsea og Arsenal, der derfor efterlader Spurs med 12 point efter syv kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER