Fodbold nyheder

Real kigger på United-angriber

Af Stefan Lindahl

Real Madrid overvejer et januar-bud på Manchester United-angriberen Edinson Cavani, som kan skifte på et leje-ophold.

Article image

I sommerens transfervindue missede Real Madrid Kylian Mbappé, hvilket betød, at Madrid-klubben til sidst forsøgte at låne Edinson Cavani i Manchester United. Det lykkedes heller ikke, men nu kigger Real igen på United-uruguayaneren.

Ifølge mediet El Nacional vil den spanske hovedstadsklub med præsident Florentino Perez i spidsen presse på til januar for at overbevise United om, at de skal låne Cavani i seks måneder. Grunden til, at Real ikke har planer om andet end at låne Cavani sidste halvdel af indeværende sæson skyldes ifølge Football Espana, at Madrid-klubben til næste sommer vil jagte enten Mbappé eller Erling Braut Håland.

Efter Cristiano Ronaldos retur til Manchester United har Cavani kun fået en enkelt Premier League-kamp fra start. I alt har Cavani siden skiftet på fri transfer fra Paris Saint-Germain sidste sommer spillet 43 United-kampe. Det har kastet 17 scoringer af sig.

Mere om Edinson Cavani

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik