LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Ajax-sportsdirektør: Arsenal-emne forlænger næppe sin kontrakt

Ajax-keeper Andre Onana har kontraktudløb om mindre end et år.
London-klubben Arsenal er flere gange blevet sat i forbindelse med Ajax-målmand Andre Onana, som i øjeblikket afsoner en dopingkarantæne. Netop denne karantæne skal være grunden til, at Arsenal har været nødsaget til at kigge andre veje i jagten på en ny målmand. En jagt som denne sommer endte, for nu i hvert fald, med tilgangen af engelske Aaron Ramsdale.

Derfor er målmandssituationen på plads for nu i Arsenal. Det forventes dog, at tyske Bernd Leno forlader klubben næste sommer, og derfor ser Arsenal ud til at skulle på endnu en målmandsjagt, og det er her, at Andre Onana kommer ind i billedet. Ajax´ hollandske sportsdirektør, den tidligere Arsenal-spiller Marc Overmars afviser nemlig ikke, at Onana forlader klubben inden for det næste år.

- Man ved aldrig i fodbold, men som det ser ud lige nu, så tror jeg ikke på, at han forlænger. Det er muligt, at han forlader klubben til vinter, men det kræver dog et stort bud, det går begge veje. Er buddet ikke stort nok til vinter, så forlader han klubben til vinter i stedet, siger Marc Overmars.

Arsenal, eller en anden klub, kan altså derfor påbegynde forhandlinger med Andre Onana til vinter, og til sommer kan målmanden altså hentes gratis.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder