Fodbold nyheder

Cristiano Ronaldo vil skifte til Manchester City inden weekenden

Af Philip Sinkbæk Jensen

Cristiano Ronaldo ønsker ikke at spille sit sidste år af sin kontrakt med Juventus i Italien, og derfor er verdensstjernen i gang med at forberede et skifte til Manchester City.

Article image
Ritzau-Scanpix

Flere medier beretter om 36-årige Cristiano Ronaldo, der er ved at orkestrere et skifte til Premier League og sidste års titelbærere fra Manchester City. Skiftet er komplekst med flere facetter og aftaler, der skal gå op, men det ser ikke umuligt ud for den profilerede portugiser, der ikke ønsker at færdiggøre sin kontrakt i Juventus, som der er ét år tilbage af.

Senest er det franske L’Equipe, der har rapporteret, at Ronaldos agent, Jordes Mendes, har henvendt sig til the Citizens. Her spiller landsmanden, 27-årige Bernado Silva, der omvendt gerne vil ud af Manchester. Mendes er også agent for Silva, og kan derfor sende Silva til Juventus i en sammenlagt Ronaldo-aftale. Derfor arbejder Mendes i døgndrift for de to portugisere.

Dertil kan 27-årige Aymeric Laporte indgå i en aftale sammen med Silva mellem Juventus og Manchester City, da ’the Citizens’ ikke har forberedt sig på en stor transfersum, men snarere er klar på at imødekomme Ronaldos store lønkrav på 230 millioner kroner om året, og dermed lande den stjerneangriber, som klubben søger efter at Harry Kane-skiftet mislykkedes.

Ronaldo har angiveligt snakket med sine portugisiske landsmænd i Manchester City, Joao Cancelo, Bernado Silva og Ruben Dias, der bekræfter interessen for Ronaldo.

Dertil rapporteres der, at Ronaldo oprigtigt tror på, at skiftet kan ske denne sommer, hvilket også bekræftes af Jordes Mendes, der efter eget udsagn er overbevist om, at en aftale kan gå igennem denne sommer. Fornemmelsen er baseret på de samtaler, som Mendes har haft med Ronaldo og Manchester City.

Ifølge L’Equipe, så mener Ronaldo faktisk, at en aftale allerede kan være underskrevet inden den kommende weekend.

Cristiano Ronaldo havde bænket sig selv i Juventus’ åbningskamp mod Udinese og kom på banen efter 59 minutter. I Juventus er det i 134 kampe blevet til 101 scoringer og 22 assists. Sidste sæson blev Ronaldo topscorer i Serie A med 29 mål.


Mere om Cristiano Ronaldo

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik