FC København tog sæsonens første Superliga-sejr i Odense
Efter en lunken præstation i Superligaens opstart sejrede FC København søndag aften mod ude mod OB.
To kampe i Superligaen denne sæson, to uafgjorte resultater. Sådan lød kendsgerningen for FC København inden søndagens kamp ude mod OB, hvilket for en klub af deres kaliber, der kæmper for at generobre titlen som danmarksmester, ikke er tilfredsstillende.
OB derimod har vist gode takter under deres nye træner, Andreas Alm, med sejr ude mod vicemestrene fra FC Midtjylland samt et uafgjort resultat mod formstærke Randers.
FCK'erne startede kampen bedst ud og lagde et hårdt pres på "De Striwede". Efter 12 minutters spil tog nyindkøbet, Kevin Diks, et langt løb med bolden op mod OB's felt. Diks fandt en fri Jonas Wind, der fra kanten af feltet flot sparkede bolden ind til 1-0 bag Oliver Christensen i OB-målet.
Halvvejs i første halvleg vendte det, og OB kom meget mere ind i kampen og spillede sig til flere store chancer, men ind kom bolden ikke og holdene gik til pause ved stillingen 1-0.
I anden halvleg startede det meget lige jævnbyrdigt, og begge hold var på bolden. Men i det 57. minut øgede Kevin Diks FCK'ernes føring, ved at heade bolden i mål på et indlæg fra Victor Kristiansen.
OB formåede at få bolden i mål, men scoringen blev af VAR efterfølgende korrekt underkendt, da Moses Opondo havde taget hånden til hjælp. Dermed vinder FC København deres første kamp i denne Superliga-sæson og kravler op på en tredjeplads.